

Første stop på vores eventur var jo Hongkong ... og det er så løgn for her må vi ikke glemme vores lille detour til Heathrow: 2 timers flyvetur i den forkerte retning - 3 timers ventetid i "skønne, inspirerende" omgivelser - efterfulgt af 2 timers flyvetur tilbage over Danmark, smart! Men vi fik tilgengæld set Air force 1, og fik æren af at vente ekstra fordi vores alle sammens kære Bush var landet tidligere og så skal hele lufthavnen naturligvis lukkes ned, det er da klart!
Nåh men tilbage til Hongkong, det kunne vi godt lide!
Super lækker by med masser af skyskraber og masser af stemning! Både områder med business klædte folk som bevægede sig imellem kæmpe skyskraperer på ophævede gangbroer og områder med små lokale gader med kinesiske skilte, boder, gadekøkkener ovs. Så der var lidt af hvert. Og det er jo aldrig dårligt når alt er billigt! Når det er sagt så er det virkelig en by som man kan bruge penge i. Der var bare så mange dyre kæmpe forretninger og lækre indkøbscentre over det hele. Louis Vuitton i 4 etager og mindst 6 Burberry stores osv.
Ej det var virkelig 3 super gode dage med masser af oplevelser, bestemt en by der kan anbefales til andre!